Formandens beretning
2010
2010 blev året hvor vi koncentrede os om at få tingene til at køre
optimalt. Det vil sige at få vores lille klub til at fungere korrekt, samtidig
med at vi fik arrangeret træningsture til både nord og syd.
Sidste år fik vi sendt over 100 personer afsted på en træningstur,
og det har kastet gode resultater af sig til Interscan, hvor bla. Sanne Røhe
vandt i for kvinderne, og Kirsten Hvidberg blev nummer 4. Jacob Holm blev
nummerv 3 i langrend. Og Lars Lyng blev nummer 6 for herrerne.
Som min far ville have sagt “ det er rigtigt flot, men der er
plads til forbedringer”.
Klubmesterskabet blev afholdt i Branäs, og der gjorde Sanne og
Kirstern sig også godt bemærket som henholdsvis nummer 1 og 2. Lars Lyng vandt
for herrene.
Det er ved disse træningsture vi spotter nye talenter, og Kirstens
to poder vandt også i derres ungdomsklasse.
Til WASC har vi også været representeret. David Gøling blev nummer
62, og Lars Lyng nummer 33 (jeg kan da lige nævne at i år har Lars forbedret
sin placering til nr. 17).
Ellers var vores store udfordring at få kassererposten besat med
en der ønskede at yde en indsats for klubben. Det lykkedes os at få Lars Lyng
til at indtræde på denne
- traditionel - vanskelige post.
Det er ikke let at overtage noget man ikke kender noget til, og så
få det til at køre.
Nye rutiner måtte etableres for at kunne få styr på tingene, og
det er måske derfor at vi har været nødt til at rykke vores generalforsamling.
Nu er vi næsten i mål. Kasseren er kommet ind i rutinerne og vi
har fundet ud af hvordan vi skal gribe fat i det i fremtiden.
Når vi nu har haft disse - i nogens øjne - rodede ting at bøvle
med, vil jeg godt understrege, at sådan optatte jeg det ikke. Mit indtryk er at
alle forsøger at yde en god indsat.
Nu kan man ikke sammenligne denne situation med den vi var ude i
for to år siden. Vi har ikke et problem med selve regnskabet. Vi har et problem
med at få det revideret.
Medlemskartoteket har Jacob Holm overtaget fra Sven Krall
Sørensen, og der må vi nok hjælpe Jacob med at få styr på det.
Det er meget vigtigt at det er de rigtige oplysninger der er i
databasen.
Dels for selve medlemskartoteket, men også for at have styr på
hvor mange voksne medlemmer vi har i foreningen. Det er efter det antal vi betaler
kontingent til DSF.
Medlemsblade bliver også udsendt til kun en adresse. Det betaler
vi også for.
Men man skal have tid til at vedligeholde det. Dem af os der har
kontorjob, kan nogengange slippe af med at lave lidt skiklubsarbejde på jobbet,
hvis man lige kommer i tanke om noget.
Den mulighed har Jacob ikke, så han har brug for en hjælpende hånd
engang imellem.
Der er jeg indtil videre gået ind for at hjælpe (det lyder fint
ikk’ jeg skal først igang den 4/5-10).
Jeg vil slutte vores beretning med en lille bøvs.
Når vi tager afsted på en træningstur, så rejser vi på standby
billetter. Det er kun disse der bliver refunderet af SAS Klubben. Hvis man
tager en R1 billet, så springer man nogle af sine rejse kammerater over og det
vil vi gerne undgå.
Vi har valgt at gøre det på den måde for så står vi alle ens. Det
er kun anciniteten der er afgørende.
Der står faktisk i turleder dokumentet at vi kan bortvise en fra
turen, og det læser i jo alle inden i melder jer til en tur.
Ingen regler uden undtagelser. Der er situationer hvor vi
dispencerer, fordi der er en særdeles god grund til det, men turlederen skal
orienteres om det.
Til aller-allersidst vil jeg gerne takke bestyrelsen for jeres
indsats.
Det er rart at der er nogen der brænder for denne klub.
Uden jeres indsats ville vi være ilde stedt.
Tiderne i øjeblikket er vanskelige, men I er alle rigtig gode til
at se det positive i tingene, og få det bedste ud af situationen. Modgang gør
en stærk.